Caroline Henderson Julekoncert - promotion optaget i Mariehøj Kirke

Hymns from Nineveh SOLO

Torsdag den 22. okt. • Kl. 19.30

Forsalg kr. 195,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 210,-
Medlemmer: Forsalg kr. 95,- inkl. gebyr / Dørpris kr. 110,-


Kom helt tæt på en af Danmarks bedste sangere og sangskrivere, når Jonas H. Petersen, mennesket bag Hymns from Nineveh, spiller solo i Mariehøj Kirke. 

Siden debutalbummet i 2011, som blev kåret til Årets Album i GAFFA, har han begejstret anmeldere og vundet et voksende publikums hjerter. Først markerede han sig med sine fire albums med engelsksprogede hymner og store P3-hits som Anywhere with You og A Kid on the Beach. Da han i 2020 skiftede til at skrive på modersmålet med corona-nedlukningsalbummet Sindets Asyl og senere helårsjulealbummet Julekassen, viste Petersen, at han også behersker det danske sprog som få andre med sine sensible, eksistentielle popsange som Stop Loss, Kastanjer og Stråle-Tåre-Dråbe. 

Du kan med andre ord forvente sange af høj kaliber og nærvær af den gåsehudsfremkaldende slags, når Jonas H. Petersen optræder solo

Koncerten afholdes i Mariehøj Kirke

Unummererede siddepladser

Køb billet her>>