D-A-D spiller på Rampelys

tidligere nyhedsbreve

dadfolkeklubbenRasmusLyberth

D-A-D spiller på Rampelys

Ja, ja, den er god med dig !

Men nej, vi er ikke blevet en samling lystløgnere eller en flok smarte PR-folk, der lover mere end vi holder. 12. februar næste år får 200 publikummer mulighed for at få en hel unik oplevelse, når Danmarks sejeste rockorkester spiller på lille Rampelys.  Her kan du få en koncertoplevelse med D-A-D, som du sandsynligvis aldrig igen får mulighed for. Anledningen til koncerten er bandets 30 års fødselsdag i 2014, hvor D-A-D tager rundt på 30 mindre danske koncertsteder.

Vil du med, så kan billetten købes på silkeborgbilletten.dk fredag fra kl. 10.00.

Skal du være medlem næste år?

Efterårets program nærmer sig sin afslutning. Du kan lige nå en koncert med Signe Svendsen lørdag 2. november og med Peter A.G. den 5. november. Til gengæld er koncerten med Rasmus Walter den 16. november udsolgt.

Vi vil gerne takke alle for opbakningen i 2013. Tak fordi i kom til koncerterne. Næste år må I gerne tage flere med, så vi kan blive ved med at sørge for musikoplevelser på Rampelys. Hvis du er medlem håber vi, at du vil fortsætte i 2014. Prisen for at blive medlem er som i år 300 kroner og medlemskabet gælder for hele året. Du bliver medlem for 2014 ved at indbetale 300 kroner til konto 7170 2408619. Husk at skrive navn og adresse og medlemsnummer (VIGTIGT) på indbetalingen.

Er du ikke medlem skal du udfylde formularen på musikrampen.dk under fanen ”bliv medlem”.  Og derefter indbetale kr. 300,- til konto 7170 2408619. Husk at skrive navn og adresse. Og husk at du som medlem kommer til koncert til cirka halv pris. Næste år regner vi med at arrangere 15-18 koncerter.

Gratis til generalforsamling - og koncert

Som medlem har du adgang til generalforsamlingen - husk at medbringe et print af den pdf fil, der var vedhæftet din tilmeldings-bekræftigelse. Der står dit medlemsnummer nemlig. Generalforsamlingen afholdes 31. januar på Rampelys i forbindelse med koncerten med Die Herren. Som medlem kommer du efterfølgende gratis til koncerten, hvis du deltager.

Forårets program byder foreløbig - udover Die Herren og D-A-D - også på Folkeklubben, Marie Frank, Led Zeppelin Jam og Rasmus Lyberth. Til efteråret kan vi allerede nu afsløre at Sing, Sing, Sing igen gæster Rampelys.

Du kan følge med i kommende koncerter på musikrampen.dk eller på facebook.

Kan du li’ os? 

Hvis du synes, at MusikRampen er en okay forening, så må du meget gerne fortælle det videre til alle dem du kender. Og du må også meget gerne synes rigtig meget godt om os på Facebook.

Sponsorer 

Vi kan naturligvis altid bruge et tilskud til arbejdet i foreningen. Så kender du én, der kunne tænke sig at være sponsor, så kontakt os. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontakt os

Har du spørgsmål, gode ideer eller kommentarer, så skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Hilsen Bestyrelsen i MusikRampen

MusikRampen like-us

Afmelding af nyhedsbrev kan ske på http://www.musikrampen.dk/index.php/nyhedsbrev

 

Last modified onlørdag, 17 december 2016 14:24
(0 votes)
Read 1571 times

MusikRampen

 

Find os på facebook

facebook

Nyhedsbrev