Forrygende år for MusikRampen

tidligere nyhedsbreve

RosaEsbenJustLoveShop

Forrygende år for MusikRampen

16. januar holdt MusikRampen generalforsamling. Ved samme lejlighed blev regnskabet præsenteret. Det viste et overskud på 223.000 kroner. På revisorsprog hedder det ”meget tilfredsstillende”. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke publikum, fordi I har taget godt i mod vores program og er mødt så talstærkt op. Uden Jer var det slet ikke muligt.

MusikRampen har nu eksisteret i to år. Begge år har vi haft overskud, og vi har dermed nu sikret os en kapital, så der også er plads til fiaskoer. Det er nødvendigt, for hvis vi fejler med vores program kan vi hurtigt tabe mange penge. Men vi er ikke sat i verden for at tjene penge. Derfor har vi besluttet at uddele to donationer, som begge blev overrakt i forbindelse med generalforsamlingen.

  • Mariehøj Kirke, som vi har haft et glimrende samarbejde med i forbindelse med flere koncerter, modtog 5000 kroner til et Carl Nielsen-projekt i efteråret.
  • Festivalen ”Noget bedre” modtog 10.000 kroner til årets festival, som finder sted i Indelukket i slutningen af juli. Festivalen, som det er gratis at besøge, giver blandt andet en masse nye navne chancen for at komme ud til et større publikum.

I forbindelse med generalforsamlingen sagde vi farvel til vores kasserer Keld Dixen, som ikke ønskede at fortsætte. Som nyt bestyrelsesmedlem blev Pernille Bernt valgt.

Med en fantastisk koncert med Soulworkers i forbindelse med generalforsamlingen tog vi samtidig hul på forårsprogrammet. Næste koncert er med Folkeklubben, hvor der er ganske få billetter tilbage. 7. februar får vi besøg af 16 musikere, som genopfører The Bands legendariske afskedskoncert. Det bliver en historisk aften, hvor du kan høre musik af blandt andre Bob Dylan, Eric Clapton, Neil Young og Joni Mitchell. 13. februar kommer Steen Jørgensen fra Sort Sol forbi. Her er der endnu billetter. Derefter følger koncerten med Die Herren, som allerede er udsolgt.

Og så har vi netop føjet to nye navne på vores forårsprogram. 25. april afvikler vi for første gang en dobbeltkoncert - nemlig med Bo Evers, som du kender fra hits som ”Fred” og ”Barry White”. Det andet navn er Sonja Hald, som ikke er en kvinde men fem granvoksne mænd fra Aarhus. Bandet kommer du helt sikkert til at høre en del i radioen i løbet af foråret.

Alle forårets koncerter:
31. januar: Folkeklubben - tekster fra hjernen og musik fra hjertet
7. februar: The Last Waltz - The Bands afskedkoncert genopføres
13. februar: Steen Jørgensen - en rocklegende kommer til byen
21. februar: Rosa & Rødderne - Ryst dit indre sovedyr
21. februar: Die Herren - U2-kopierne er klar til en ny forrygende aften
7. marts: Esben Just - nu helt alene
13. marts: Love Shop - 25 års jubilæumstour
20. marts: L.I.G.A - et af de nye store navne
27. marts: Backseat - med Ivan Pedersen i front
10. april: Eivør - glædeligt gensyn med en fantastisk sanger
11. april: Halberg & Friends - Magi i luften på 80’eren Live
25. april: Dobbeltkoncert med Bo Evers og Sonja Hald
2. maj: Caroline Henderson - Danmarks jazzdiva er tilbage

Bliv medlem

Hvis du ønsker at blive medlem skal du udfylde formularen på musikrampen.dk under fanen ”bliv medlem”. Og derefter indbetale kr. 300,- til konto 7170 2408619. Husk at skrive navn og adresse. Som medlem får du pr. mail tilsendt links til de forskellige koncerter, så du kan købe billet til rabatpris. Men bemærk: Du kan kun købe én billet pr. koncert til dig selv.

Var du medlem sidste år gentegner du dit medlemskab ved at indbetale 300 kroner til konto 7170 2408619. Husk at skrive navn og adresse og medlemsnummer (VIGTIGT) på indbetalingen.

Kan du li’(ke) os ? 

Hvis du synes, at MusikRampen er en okay forening, så må du meget gerne fortælle det videre til alle dem du kender. Og du må også meget gerne synes rigtig meget godt om os på Facebook.

Sponsorer 

Vi kan naturligvis altid bruge et tilskud til arbejdet i foreningen. Så kender du én, der kunne tænke sig at være sponsor, så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


mange hilsner fra Bestyrelsen i MusikRampen

MusikRampen like-us

Afmelding af nyhedsbrev kan ske på http://www.musikrampen.dk/index.php/nyhedsbrev

 

Last modified onLørdag, 17 December 2016 14:27
(0 votes)
Read 1680 times

More in this category:

Glædelig jul »

MusikRampen

 

Find os på facebook

facebook

Få vores nyhedsbrev: