et forrygende efterår

tidligere nyhedsbreve

Monrad-RislundSingSingSingzididada

Klar til et forrygende efterår

Efter en tyvstart på efteråret med en - udsolgt - sommerkoncert med Michael Learns To Rock - er vi nu for alvor klar til at tage fat på efterårssæsonen.

Det sker fredag den 12. september, hvor en lang række rigtig gode navne fra den lokale folk-scene indtager Rampelys. Støt dem ved at møde op. Billetten i døren koster kun en ”hund” og for det får du over tre timers musik fra bands og solister.

Allerede nu kan vi melde om to udsolgte koncerter. Det er vi rigtig glade for, og det understreger, at det er en god ide at købe sin billet i god tid. Søren Huss synger for fulde huse i Mariehøj Kirke, mens Søs Fenger gør det samme på Rampelys. Selvom vi kunne have solgt flere billetter til Søs Fenger, har vi ikke et sekund overvejet at flytte koncerten. Hvis det økonomisk er muligt er vores forestrukne spillested Rampelys. Det er kun her man får den helt unikke og intime stemning, der giver publikum - og musikere - en ekstra oplevelse.

Det udelukker naturligvis ikke, at vi også er andre steder, når det er helt naturligt - eller når vi skal forsøge at lokke et større navn til byen.  Således kan du opleve Tim Christensen solo i Jysk Musikteater lørdag den 29. november. En mand, en guitar og en bunke hits. Husk at købe billet i god tid.

Dagen før byder vi på øl & show, når der er ølsmagning og efterfølgende show med Monrad & Rislund. Det bliver en aften, hvor stemningen helt sikkert kommer i top. Så har du ikke planlagt julefrokosten med kollegerne eller vennerne, så var det måske her I skulle byde julen velkommen?

Her er hele efterårets program:

12. september: Folk Fest på Rampelys - masser af lokale solister og bands
14. september: Søren Huss - solokoncert i Mariehøj Kirke (UDSOLGT)
27. september: Marie Bergman - danskernes yndlingssvensker
3. oktober: Sko/Torp - det bedste fra 90’erne på 80’eren Live
10. oktober: Søs Fenger (UDSOLGT))
25. oktober: Zididada - det bliver en fest
1. november: The White Album - anmelderrost folkpop
15. november: Sing Sing Sing med blandt andre Alex Nyborg Madsen, Ivan Pedersen og Sascha Dupont.
28. november: Monrad & Rislund - ølsmagning og show i Jysk Musikteater
29. november: Tim Christensen - solokoncert i Jysk Musikteater
9. december: Basix - julekoncert i Mariehøj Kirke
25. december: Julerock sig glædelig jul til alle vennerne

Billetter køber du via links på vores hjemmeside (klik på kunstnernavnet).

Og vi fortsætter i 2015

De første aftaler for foråret 2015 er på plads. 31. januar har du mulighed for at opleve de forrygende Die Herren, der næsten er lige så gode som originalerne fra U2. Ved samme lejlighed holder MusikRampen generalforsamling. Har man betalt kontingent for 2015 og deltager i generalforsamlingen kommer man gratis til koncerten.

21. februar gentager vi succes’en for børnene. Rosa (der er kendt fra Rouladegade) kommer sammen med Rødderne til Jysk Musikteater med et helt nyt show. Det koster kun 75 kroner og billetsalget er startet.

Skal du være medlem?

Prisen for at blive medlem i resten af 2014 er 200 kroner. Har du tidligere været medlem kan du gentegne dit medlemskab ved at indbetale 200 kroner til konto 7170 2408619. Husk at skrive navn og adresse og medlemsnummer (VIGTIGT) på indbetalingen.

Er du ikke medlem skal du udfylde formularen på musikrampen.dk under fanen ”Bliv medlem”. Og derefter indbetale kr. 200,- til konto 7170 2408619. Husk at skrive navn og adresse.

Og HUSK, at du som medlem kommer til koncert til cirka halv pris !  

Kan du li’(ke) os ? 

Hvis du synes, at MusikRampen er en okay forening, så må du meget gerne fortælle det videre til alle dem du kender. Og du må også meget gerne synes rigtig meget godt om os på Facebook.

Sponsorer 

Vi kan naturligvis altid bruge et tilskud til arbejdet i foreningen. Så kender du én, der kunne tænke sig at være sponsor, så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


mange hilsner fra Bestyrelsen i MusikRampen

MusikRampen like-us

Afmelding af nyhedsbrev kan ske på http://www.musikrampen.dk/index.php/nyhedsbrev

 

Last modified onLørdag, 17 December 2016 14:22
(0 votes)
Read 1841 times

MusikRampen

 

Find os på facebook

facebook

Få vores nyhedsbrev: