Udengrund og Witters Syndrom

Fredag den 23. sep. • Kl. 20.00

Billetpris kr. 10,- inkl. gebyr

To lokale bands for en 10ér - i anledning af MusikRampens 10 års jubilæum


Witters SyndromWitters Syndrom

Witters Syndrom er ikke et band, men en tanke om at holde musikken i en fortsat bevægelse mod nye former. Syndromet har Mads Witter (guitar) og Troels Witter (vokal og guitar) som omdrejningspunkter og har involveret omkring 50 lokale musikere siden tilblivelsen af albummet ”Den Jord Vi Står På” i 2018. Ved Musikrampens jubilæumskoncert præsenteres indholdet af album nr. 2, når Witters Syndrom optræder i endnu en ny konstellation – med nye sange, spoken words, billeder og film. 

Witters Syndrom

Udengrund

Bands of Tomorrow gav Udengrunds debutalbum ”Tomme Pladser” fem ud af fem stjerner, og kaldte bandet for ”et af de mest interessante danske rockbands i dag”. Samme medie gav også fuld stjerneregn for bandets første EP, mens et andet musikmedie – GFR – gav fem ud af seks og skrev, at “Udengrund har et fasttømret udtryk, og virker klar til at møde den store verden”.

Til efteråret 2022 er Udengrund langt om længe plade- og koncertaktuelle igen, når de udsender en EP og besøger danske spillesteder. Udtrykket er nu en skovlfuld tungere, mens melodierne er trukket i en mere indiepoppet retning.

Teksterne flyder stadig med dansksproget hjerteblod. Udengrund lyder som mænd, der har lært sig selv at kende og har meget på hjerte. Silkeborgbandet blev dannet i foråret 2013, og består af: Kasper Malling (vokal og guitar), Simon Bak Agerskov (bas og vokal), Morten Thrane Stephansen (guitar) og Kim Vestergaard (trommer).

Bandets medlemmer har samlet deres erfaring gennem mange år og i mange bands. Deriblandt The Bronson Brothers, The Elephants og The Sexican. Bandets medlemmer har tilsammen optrådt i det meste af Europa, og herhjemme bl.a. på festivalerne Spot, Midtfyns, Skanderborg samt spillestederne Vega, Train og Voxhall. Udengrund har blandt andet samlet liveerfaring på steder som Huset-KBH (København), HeadQuarters (Aarhus), Rampelys (Silkeborg) samt til Aarhus Festuge, og har supportet Love Shop og The Broken Beats.


Koncerterne afholdes på Rampelys

Sidde og ståpladser

billetsalgKøb billet her>>