• MusikRampen

    Støt livemusik i Silkeborg

Katinka

Fredag den 15. februar • Kl. 20.00

Døren åbner senest kl. 19.00 • Forsalg kr. 160,- incl. gebyr /Dørpris kr. 175,-
Medlemmer: Forsalg kr. 80,- incl. gebyr /Dørpris kr. 90,-

Vokseværk Tour

Krads ærlighed og musikalsk eventyrlyst har etableret Katinka som et elsket band blandt kritikere, radiolyttere og koncertgængere. Den københavnske kvartet har bl.a. vundet en Steppeulv i kategorien ’Årets håb’ (2017) og Carl Prisen i kategorien ’Årets Komponist - pop’ (2018). 

I foråret 2017 kom debutalbummet fra et egenrådigt band, som uden hensyn til at lave hits eller se hotte ud, har kastet sig ud i stormfulde højder af lyd og ned i lyriske afgrunde, hvor alle de små forbitrede følelser flyder fortvivlede rundt. Efterfølgeren ’Vokseværk’ er netop udkommet. Herfra kendes blandt andet ’2000 meter i frit fald’, som er i heftig rotation på både P6 Beat og P4.

Bandets poetiske og eksperimenterende popmusik har ikke bare ramt radiostationernes playlister, men også landets spillesteder, hvor bandet har spillet for fulde huse over hele landet.

Tekstuniverset er en vigtig del af kvartettens udtryk - alle teksterne er på dansk og er bilag og udklip fra forsanger Katinka Bjerregårds egen dagbog.

Katinka består af: Katinka Bjerregaard (vokal, ukulele), Simon Ask Ladekarl (guitar, produktion), Marie Hageltorn Christiansen (keys, kor) og Tobias Pedersen (trommer).

Kun ståpladser

billetsalgBestil billet her>>

VIDSTE DU

- at hvis du er sponsor er du med til at støtte LIVE MUSIK i Silkeborg - samtidig med at du får gode oplevelser ?

VIDSTE DU

- at medlemmer kommer til koncert for langt under normal pris til MusikRampens arrangementer - for kun kr. 350 om året ?

VIDSTE DU

- at vi kan finde på at fotografere til vores koncerter - så du bagefter kan tagge dig selv på facebook ?

VIDSTE DU

- at foreningen drives ved hjælp af frivillig arbejdskraft - det gælder både bestyrelsen og de hjælpere, du møder til koncert ?

MusikRampen

 

Find os på facebook

facebook

Få vores nyhedsbrev: